Nye haller i Silkeborg

Under valgkampen til kommunalvalget 2013 lovede Liberal Alliance Silkeborg at kæmpe for nye haller i både Buskelund og Gødvad. Vi holder hvad vi lover, og har derfor med Morten Høgh i byrådet skaffet hallerne.

Dette vil betyde at Gødvad Idrætsforening med det højeste medlemstal pr. hal, kan se frem til at åbne op for tilmeldinger til bla. badminton, håndbold og fitness, som de ellers har været nødsaget til at lukke for.

Liberal Alliance støtter op om lokalsamfundet i kommunen, og ser det som en vigtig del for hverdags – og familielivet at der er de bedste rammer til at kunne udfolde sig. Det betyder at foreninger og klubber skal have gode vilkår, plads og mulighed for at følge med i de områder der vokser i befolkningstal. Der skal være mulighed for at vores børn og unge kan dyrke deres sport og interesser tæt på hvor de bor.

– Det er så få penge der skal til, som til gengæld skaber så megen glæde og sundhed på tværs af alle alderstrin, og dermed til glæde for alle kommunens borgere. (Morten Høgh)

Liberal Alliance Silkeborg er ikke færdig med kampen om flere haller. Helt specifikt vil vi kæmpe for haller til Sejs- Svejbæk, Hvinningdal, Funder og Alderslyst.

Med ét mandat i byrådet kan vi skaffe to haller til Silkeborg. Vil du være med til at skaffe kommunen og lokalsamfundet bedre rammer, så støt vores kamp.

Recent Posts

Start typing and press Enter to search